top of page

Champagneuddannelse Level 1, 2 & 3

Hvis du gerne vil lære mere om Champagne og smage på en masse Champagner, så har du nu muligheden for at melde dig til Danmarks nye Champagne uddannelse.

 

Bag Champagne uddannelsen står  Nordic Sommelier Academy og Champagnekælderen. Nordic Sommelier Academy & Champagnekælderen har indgået et spændende samarbejde om en 3-delt Champagneuddannelse, flere årlige middage og studietur-/rejser til Champagne.

 

Vi ønsker at tilbyde en Champagne uddannelse på flere niveauer, som favner både entusiasten, eksperten og Sommelieren ved at udbyde level 1, 2 og 3.

 

Der er max 20 deltagere på hvert hold, da vi ønsker høj faglighed og tror på at læring i mindre hold er til glæde og gavn for både den enkelte deltager og underviseren. Der skal være plads til spørgsmål og sparring.

 

Vores undervisere er Certificerede Sommelierer som alle har stor undervisningserfaring og til fælles har de en stor passion for Champagne.

 

Undervisningen foregår søndage kl. 10-16.30.

 

Undervisningen foregår i lyse lokaler hos Nordic Sommelier Academy, Læssøegade 7, 2200 København N (hjørnet af Ryesgade/Læssøegade - 5 min fra Sankt Hans Torv og 2 min. fra Sortedams søen).

 

Der tilbydes te & kaffe i løbet af dagen samt en let frokost.

 

Alle deltagere modtager et deltagerbevis.

 

Hvis man bare er nysgerrig på at snuse lidt mere til Champagne og få en introduktion til Champagnens verden, høre om historien og ikke mindst smage på 10 forskellige Champagner kan man nøjes med at tage Level 1 - og tilmed til en favorabel intropris på kr. 1.500,-

 

Champagne uddannelsen Level 1 kr. 1.500,-

  • Velkomst

  • Uddannelsens opbygning

  • Dagens program

  • Historie & Geografi

  • Introduktion til produktionsmetode

  • Introduktion til smageskema

  • Smagning af 10 forskellige Champagner ved brug af smageskema

 

Champagne uddannelsen Level 2 kr. 2.500,-

  • Foregår som en fortsættelse af Level 1 med en kort rep. fra Level 1

  • Velkomst & Dagens program

  • Forståelse for produktionsmetoden

  • Her får du en gennemgang af markarbejdet og kælderarbejdet i  Champagne.

  • Du lærer at bruge smagskema analytisk

  • Alt smagning foregår blindt

  • Smagning af 10 forskellige Champagner ved brug af smageskema

  • Skriftlig prøve 45 min. i form af en blindsmagning af 3 glas Champagne

Champagne uddannelsen Level 3* kr. 5.000,-

  • Level 3 er en fortsættelse af Level 2 med en kort rep. fra Level 2.

  • Velkomst & Dagens program

  • Vi kigger på små producenter ift. de større og kendte producenter.

  • Vi nørder kommuner, producenter og årgange

  • Smagning af 10 forskellige Champagner

  • Her får du en detaljeret gennemgang af markarbejdet og kælderarbejdet i

Champagne.

 

Eksamen & Certificering kr. 1.500,-

  • Eksamen er åben for alle, der har deltaget på Level 3 eller er Certificeret Sommelier

  • Eksamen del 1 består af en praktisk prøve - blindsmagning af 4 Champagne på 1 time

  • Eksamen del 2 består af en teoretisk skriftlig prøve på 4 timer

  • Der er pause mellem den praktiske og teoretiske prøve på 30 min

  • Der er ikke forplejning til eksamen - evt. medbring gerne selv snack (lugtfri)

  • Cirka 1 måned efter level 3  ligger eksamenen 1 eksamen pr. halvår

  • Re-eksamen efter individuel aftale - kr. 1.500,-

 

Eksamen bedømmes Bestået eller Ikke Bestået. For at bestå skal 2 ud af 3 glas korrekt analyseres jf. smageskema samt 50% af den teoretiske prøve skal være korrrekt.

 

Der afholdes eksamen 2 gange årligt - ca. 1 måned efter Level 3.

 

*For tilmelding og deltagelse på Level 3 forudsætter, at du har gennemgået Level 1+2 eller er certificeret Sommelier.

Tilmelding  er bindende og foregår på: https://www.champagnekaelderen.dk/shop

bottom of page